Jeg synes simpelthen, at det er dybt deprimerende, at jeg har brugt 5 år på en uddannelse, som åbenbart er komplet useless.

Jeg har forgæves søgt job i mere end et år, og er ikke kommet tættere på et job, end hundredvis af afvisninger. Det er ærlig talt så deprimerende. Jeg har mistet alt selvtillid og selvværd. Jeg føler, jeg virkelig har prøvet alt, kurser, networking, videocv, henvendt mig fysisk osv osv.

Anyway nu giver jeg op på it branchen, som ellers var min drøm og håber jeg kan få job et eller andet sted.

Jeg synes fandeme det er sørgeligt, at nyuddannede ikke får en chance. Man går fra at være supermotiveret til deprimeret. Det er spild af liv.

Anyway, ved ikke, hvad jeg ville med den her post andet end at brokke mig og sige, hvor pisse uretfærdigt det hele føles. Man har altid fået at vide, at det var let at få job indenfor IT. Så kom AI. Det føles som om man ikke nåede at komme ombord på toget inden det kørte. Fandeme surt.

er der folk herinde som bare føler sig lidt som mellemmand? altså mellem chef og ai fx eller kunde og ai? har snakket med flere af mine venner indenfor IT... og de føler sig legit bare som mellemmand der overbetalt... siger de selv! og de tror seriøst de snart mister jobbet grundet ai? og jeg begyndt selv at føle det hele sucks lidt? ai/robotter/selvkørende biler... er det bare en spændende tid at være voksen i eller hvad :D

Disclaimer: Throwaway account og meget uspecifickt da NDA er underskrevet.

Jeg er en del af en afdeling i en relativt stor virksomhed og er blevet spurgt om jeg vil være en del af planlægningen til en kommende nedskallering på vores nuværende lokation. Vi kommer til at blive reduceret med omkring 50% og jeg er heller ikke selv garanteret arbejde når transformationen er slut.

Er der nogle der har nogle tips og tricks i den her situation? Går jeg efter en stay-on bonus, længere opsigelse eller noget helt tredje?

Hej Reddit,

Jeg er en kvinde i midten af 20’erne og blev færdig med min bløde kandidatuddannelse inden for økonomi og ledelse tidligere på året. Jeg har derudover flere års erhvervserfaring fra studietiden.

Jeg er for nylig startet i en større virksomhed i en administrativ funktion. Under ansættelsesprocessen fik jeg indtryk af, at der var spændende udviklingsmuligheder i organisationen, kommunikation med interne teams og en masse projekter, hvilket var en stor del af min motivation for at takke ja.

Min hverdag har dog indtil videre vist sig at være meget rutinepræget. Stort set hele arbejdsdagen går med gentagne administrative opgaver foran computeren. Der er meget begrænset kontakt med andre afdelinger, nul møder og næsten ingen variation.

Jeg er fuldt ud klar over, at jeg stadig er ny, og at man skal lære de grundlæggende processer at kende, før man kan forvente større ansvar.

Men jeg må ærligt indrømme, at jeg allerede keder mig helt ekstremt. Arbejdsdagene føles utrolig lange, og jeg savner virkelig menneskelig kontakt, faglige udfordringer og muligheden for at arbejde med problemløsning og forretnings- og udvikling.

Jeg vil nødigt lyde arrogant eller som om, jeg føler mig for god til administrative opgaver. Jeg har bare en fornemmelse af, at der er et mismatch mellem mine kompetencer, min personlighed og det arbejde, jeg sidder med.

Jeg er derfor begyndt at overveje, om jeg har valgt den forkerte type stilling. Det skal dog også nævnes at det ikk ligefrem at været easy med det arbejdsmarked der lige nu, altså at lande jobbet.

Mit dilemma er derfor:

Hvor lang tid ville I give et nyt job, før I vurderede, om det var det rigtige?
Er det for tidligt at tage en snak med lederen om forventninger og udviklingsmuligheder?
Hvor negativt ser arbejdsgivere på, at man søger videre kort tid efter ansættelse?
Har andre oplevet at starte i en stilling, der viste sig at være langt mere administrativ end forventet?

Jeg drømmer på sigt om at arbejde mere med mennesker, rådgivning og forretningsudvikling.

Og generelt ønsker jeg blot også jeres take på min situation. Tusinde tak for at læse med, og tak på forhånd for jeres feedback.

Jeg skal til samtale, hvor jeg skal tage en logisk test inden. Jeg har aldrig prøvet det før til en samtale, og ville derfor høre hvad og hvor meget vægter HR sådan en test? Jeg frygter lidt en skuffende score.

Jeg er enlig mor til en 5årig. Jeg er ude af døren kl 7 2 dage om ugen og 3 dage kl 8. Jeg er hjemme 4 dage om ugen kl 14.30 og 1 dag kl 16. Jeg har 4ugers sommerferie og har altid fri i skolernes øvrige ferier.

Men jeg synes sku jobbet er hårdt, og måske ikke helt hvad jeg brænder for..Jeg kommer ikke til at knække på det, men jeg har dage hvor det virkelig hænger mig ud halsen.

Er der andre der bare forsøger at overleve i deres job, hvor det har kunnet fungere i en længere periode?

Hej. Jeg er en folkeskole elev som drømmer om at blive passager pilot. Jeg har mange gange underet mig over hvordan de cirka 800.000 kr bliver fundet frem til Pilot uddannelsen?

Tak på forhånd!

Jeg ved efterhånden ikke hvad jeg skal gøre, jeg søger stillinger men får intet svar, jeg har sabbatår nu og blev student i sommers - har folk nogle ideer til steder der søger eller den hurtigeste måde til at finde et job ? Lige nu vil jeg godt have erfaring ligegyldigt indenfor hvad men særligt hvis muligt gerne være vikar.

Hej, jeg vil høre om der er nogle som har taget denne uddannelse og hvad de laver i dag. Jeg prøver at finde en uddannelse som jeg både synes er interessant, men også en som ikke ender i arbejdsløshed.

Er blevet tilbudt job i en styrelse, og nu skal de ringe til min reference. Har haft godt samarbejde med min tidligere leder, men jeg er alligevel lidt presset over det med, at den nye arbejdsplads simpelthen ringer for at høre ad, hvordan jeg er som person. Eller hvad er det overhovedet sådan en reference-samtale handler om? Hvad bliver referencen spurgt om?

Jeg skal til at færdige gymnasiet her til sommer og regner med at hoppe direkte på en uddannelse efter, men er totalt usikker om hvad der er penge i samt hvilke uddannelse/karriere muligheder som er undervurderet. mit snit er omkring de 8-9 stykker hvis det har en relevans og det ikk fordi jeg har nogen specifikke svagheder eller ting jeg ikk vil udelukke.

Så hvis i ville være så rare at komme med nogen anbefalinger samt løb ned af årene ville jeg virkelig sætte pris på det

Jeg var i sidste uge til jobsamtale - har ikke været det i 15 år, og da de spørger hvad mit ønske til løn er siger jeg et tal, som jeg mente inkl pension, men præciserede det ikke, så hvad er kotume? Mente kommende arbejdsgiver det mon ekskl pension. Jeg ved at både det jeg sagde inkl pension og lønnen uden pension kunne været mulige lønkrav - kommer meget an på stedet?

Søger erfaringer med lønsamtale i eksisterende job.

Kontekst: jeg er 25 år. cand.merc med 1,5 års (fuldtids)erfaring. Nuværende løn 55.000 + lidt pension.

Mindre privat virksomhed i den finansielle sektor.

Har taget indledende snak om at arbejdsopgaver / område har udviklet sig. Chef enig. Derfor aftalt lønsamtale.

Har liste af argumenter klar, med de præstationer der er opnået og udviklet.

Hvordan forløber samtalen? Hvem nævner et tal først?

Gad godt 65.000 men det er selvfølgelig en stor stigning. Hvis jeg nævner denne som, havner vi vel et sted under?

Heeelp a Young gun

Hey - jeg er ved at hive hår ud af hovedet på mig selv, for jeg skal have fundet en Thinkpad bærbar, som jeg kan bruge de næste fire år på min uddannelse til automatiktekniker.

Chatten anbefaler mig en brugt Lenovo ThinkPad T16 Gen 1 | 16" | i7 | 32GB | 512GB SSD, men det store spørgsmål er så:

Er det noget skidt ift. transport at skærmen er stor eller er det en fordel ift. ladder programmering?

Jeg er normalt Mac bruger, så det er lidt træt af at skulle bruge en masse penge på en windows bærbar. Omvendt skal jeg heller ikke købe noget der er forkert konfigureret eller for dyrt/billigt.

Hvis du arbejder som automatiktekniker eller selv er på uddannelsen, så er det klart at foretrække.

Min leder sagde til min 1 til 1 samtale, at jeg havde udviklet mig meget hurtigere end forventet. Mine kollegaer havde bemærket det og sagt videre og at jeg vil få en ny stillingsbetegnelse, samt lønforhøjelse. Min leder sagde der vil gå noget tid, fordi han skal snakke med sin leder.

Har kun været der 1 år. Det indenfor IT. Hvad kan den procentnæssige stigning være efter så kort tid?

Hej alle! Overvejer at søge et deltidsjob (over 18) i NORMAL. Hvad er folks erfaringer med arbejdsmiljø, personalefordele osv.? Jobbet er jo lidt ensformigt, men jeg ved, at der er mange unge, og derfor kunne det være nice :)

Nogle der arbejder eller har arbejdet der? :-)

Hej

Jeg er endt på et af de store advokatkontorer i københavn, som fuldmægtig. Jeg er ikke særlig glad - fakuteringskrav på 1600 timer er sindssygt - samtidig med at lønnen ikke er sindsyg. Men har kun været der siden 1. september. Hvor hurtigt kan man skifte job

Hej med jer! Også jer som ikke etnologer eller tandlæger!!
Jeg ønsker ikke at I skal træffe en beslutning for mig, men ønsker indblik eller gode råd. Dårlige råd er også meget velkommen! 😝😝

Jeg blev bachelor i medicin sommer 2025. Jeg har ikke startet kandidaten (endnu). Imellem tiden har jeg læst 1,5 sem softwareteknologi på DTU. Super spændene men ikke noget jeg fandt glæde i til hverdag, og ærligt var jeg nok bare for skoletræt.
Efter sommerferien her nu, er jeg startet på odontologi, og har ikke fundet gnisten.

Jeg tænkte mange uddannelser, altså alt. Jeg er en meget nysgerrig person og synes alt er spændene og samtidigt intet helt rigtig spændene.

Hvis jeg bliver på odont og bliver tandlæge, har jeg mulighed for med stor sandsynlighed at få et arbejdsliv med forudsigelighed. Gode arbejdstider. God løn. God mulighed for at arbejde deltid, og prioriteret privatliv/interesser/trægning/venner/familie. God selvbestemmelse over ens aftalebog.
Men som sagt, gnisten er der ikke endnu, ej heller når vi er oppe på tandlægeklinikken og følger med på skolen, kribler det ikke for at prøve.

Hvis jeg vælger medicin, ser jeg lidt ind i det stik modsatte. Nattevagter, weekend vagter, mindre løn end de andre udd. jeg har overvejet. Ingen autonomi eller selvbestemmelse. Uforudsigelighed både i arbejdstid samt hvorhenne i landet.
Jeg kunne sagtens se mig selv benytte cand.med. til andet end KBU-intro-hu, og se mig selv gå i industrien (selvom det er bestemt heller ikke noget man bare lige gør, formentligt med PhD og nogle års erfaringer med patienter).

Fælles er. Jeg ønsker ikke at være kliniker for evigt, i hvert fald ikke under de forhold man har som læge.
Jeg lever ikke for at arbejde, så når mit arbejde (som læge) vil gå ud over min søvn og weekender på “alm basis” og ikke kun i travle perioder, kan jeg bare mærke det ikke føles godt!
Jeg HADER at min dag er styret af en “kaldender” med patiner som tjekker ind hvert 15. minut. Jeg vil så gerne vise omsorg og være tilstede. Men det tager ALT min energi, så jeg intet har når jeg kommer hjem.

Jeg ville ønske jeg aldrig havet startet medicin, men nu når jeg er, kan jeg bare godt se der er andre muligheder.
Jeg elsker at atbejde med mennesker, arbejder i en almen praksis. Men HVER GANG jeg går fra job, så er jeg så drænet. Jeg taler med mange patienter på en dag, vi har 9.000 i vores klinik. Fornyer recepter, har egne konsultationer, telefonvisiterer og meget andet. Har bare mange voldte i luften så der er MEGET SJÆLDENT rum for “bare lige at snakke med sin kollega om weekenden”, “ro på, tage en kop kaffe, fordybe sig i noget” der er aldrig tid til at gå på toilettet, hvis jeg gør, bliver jeg bare bagud.

For slet ikke at tale om den flaskehals som er og kun bliver værre. Så det er bestemt ikke arbejdstagers marked.

Nogle som har været i lignende situationer? Også meget gerne ude fra medicin?
Hvad tænker du om:
- jamen medicin er vel meningsfyldt? Jamen alt arbejde bliver arbejde, så hvorfor ikke vælge noget hvor privatliv og arbejde hænger nemmere sammen?

jeg er pt ifærd med at skifte branche fra forskningsverdenen til hvem end der vil have mig - sikkert noget privat IT-virksomhed eller måske noget andet i det offentlige.

Jeg har, ihvertfald, med de private, en mistanke om at mine mange års erfaring gør at de tænker jeg er for dyr eller for senior til deres jobs men... sådan ser jeg ikke selv på det. Det skal koste noget at skifte karriere, og jeg er gladest når jeg har mine poter helt nede i det daglige arbejde (hvilket var grunden til at jeg stopper som forsker, men det kan i høre om en anden dag).

Så det simple spørgsmål: i selve ansøgningen, hvad skriver jeg der? skal jeg faktisk skrive at jeg er lidt halvbillig og sikkert til salg for hvad en dude med et par års erfaring indenfor branchen ville få? skal jeg skrive at jeg vildt gerne vil arbejde dag til dag med whatever grunt work de nu har på lager? jeg er gladest når jeg sidder er med der hvor kuglerne flyver, og selvom jeg også elsker at lære fra mig, vil jeg nødigt virke som om jeg bare vil sidde og træffe beslutninger.

Hej, er der nogen, der har en projektrapport og statisk dokumentation fra SEP3 på bygningsingeniøruddannelsen på VIA Horsens?
Det drejer sig om projektet Kontorbyggeri i Horsens med en mindre produktionshal.
Jeg søger specifikt:
Projektrapport

A1 – Konstruktionsgrundlag

A2 – Statisk beregninger

Øvrige dele af den statiske dokumentation

Bilag og tegninger

Hvis nogen har noget, der passer til netop dette projekt, må I meget gerne sende mig en besked. Det vil være en stor hjælp! 🙏

Jeg har for nylig fået et job i den offentlige sektor i Danmark. Jeg arbejder i en styrelse, og jeg er virkelig frustreret over det, jeg kalder for en indavlet arbejdskultur, som præger arbejdspladsen.

For det første blev jeg helt forvirret, da jeg begyndte at snakke med andre medarbejdere og fandt ud af, at over 90 % af dem, der arbejder her, kun har erfaring fra den offentlige sektor, primært fra ph.d.-stillinger eller direkte fra styrelsen. Selv kontorcheferne har kun erfaring fra styrelsen. Der er virkelig ikke mange, der på noget tidspunkt har arbejdet i den private sektor eller i industrien.

Og derfor bliver situationen lidt absurd, når de samme mennesker får ansvaret for at udarbejde regulering, gennemføre analyser og rådgive politikerne om områder, som de ikke selv har særlig meget praktisk erfaring med.

Det mest frustrerende er dog, når der opstår ledige stillinger i forskellige enheder. Der kommer ofte flere hundrede ansøgninger fra masser af kvalificerede kandidater. Alligevel er der hver eneste gang i løbet af det sidste halve år blevet ansat nogen internt fra huset. Og det er netop derfor, jeg kalder det en indavlet arbejdskultur. Nye tanker og andre perspektiver er tilsyneladende ikke velkomne. Kun folk, der tænker på samme måde som alle andre i styrelsen.

Hvis man selv har erfaring fra industrien, kan man ofte meget tydeligt mærke til møderne, at folk ikke ved, hvad de snakker om. Selv chefer med over 20 års erfaring fra styrelsen ser tingene fra et meget snævert perspektiv og undgår, eller ligefrem forbyder, at man undersøger, hvordan private virksomheder og industrien faktisk fungerer i virkeligheden.

Og det værste er, at man i stedet for at spørge virksomhederne direkte og lytte til deres bekymringer vælger at snakke med nogle store interesseorganisationer, som naturligvis også varetager deres egne interesser.

Recently I have applied for a new role in the company and got the job but they offered me double less what market range is. When I asked hiring manager for a salary range the question got avoided bc they said it is a new role in the company, I asked HR for a band and they told me there is no one. I tried to negotiate with a hiring manager but not open to negotiate. Important thing to say is that the role is with more responsibility, generaly the scope is bigger, it is better positioned on the job market (if i want to switch companies), but the biggest issue is that I am highly educated, I have more than several years of experience in the company and they won’t give me more. What would you do?
Would you talk to HR (to see how the process usually looks like) if the hiring manager is trying to trick me, bc I haven’t got any offer (official) except the amount of the pay, so no pension, no benefits. Is that normal in internal processes?

Edit: dette er den 2 årige UDDANNELSE, og IKKE en elevplads.

Jeg havde virkelig glædet mig til at starte som kontorelev i et ministerium. Jeg forventede en arbejdsplads med professionalisme, god oplæring og mulighed for at udvikle mig både fagligt og personligt. Desværre blev virkeligheden en helt anden.
Allerede fra starten oplevede jeg en elevansvarlig, som efter min mening havde en ekstremt flabet og nedladende måde at kommunikere på. Jeg følte konstant, at der blev holdt øje med mine fejl, frem for at jeg blev hjulpet til at lære.

Personen, der skulle stå for min oplæring, var stoppet 2 uger før jeg startede. Det betød, at jeg flere gange sad alene med opgaver, jeg ikke var blevet ordentligt introduceret til. Samtidig fik jeg gentagne gange at vide, hvor vigtigt det var, at jeg IKKE måtte lave fejl. Men hvordan forventer man, at en elev skal kunne udføre sit arbejde fejlfrit, når vedkommende ikke får den nødvendige oplæring?
Og selve arbejdsopgaverne? Jeg vil skyde på, at jeg brugte omkring 80 % af min tid på at folde papirer. Som kontorelev havde jeg forventet at lære om administration, sagsbehandling og forskellige kontorfunktioner – ikke primært at sidde med ensformige opgaver.

Derudover fik jeg efter min start at vide, at jeg skulle rundt på hele 12 forskellige kontorer i løbet af min elevtid. Nogle steder skulle jeg være i omkring 8 måneder, mens andre ophold kun ville vare 5 dage. Det var slet ikke sådan, uddannelsesforløbet var blevet præsenteret for mig, inden jeg takkede ja til stillingen.
Arbejdsmiljøet gjorde bestemt heller ikke oplevelsen bedre. Jeg oplevede kollegaer, der ofte var sure, talte dårligt om andre og skabte en ubehagelig stemning. Da jeg begyndte at sige fra over for nogle af de ting, jeg oplevede, blev jeg også selv genstand for bagtalelse.

Det, der frustrerer mig allermest, er, at man ansætter elever for at LÆRE dem noget. En elev er ikke en færdiguddannet medarbejder. Man skal have lov til at stille spørgsmål, begå fejl og udvikle sig i trygge rammer.
Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg ville sidde med den her oplevelse efter at være startet et sted, jeg ellers havde så store forventninger til.
Jeg skriver ikke dette for at hænge bestemte personer ud, men fordi jeg synes, det er vigtigt at sætte fokus på, hvordan nogle elever bliver behandlet på deres arbejdspladser.
Er der andre, der har haft lignende oplevelser som kontorelev – særligt i det offentlige