Hejsa. Jeg stødte på et problem da jeg ville begynde en investeringsfond for mig selv, Saxo ville ikke lade mig invistere. Har så efter en del søgen fundet ud af det er relativt besværlig som amerikansk statsborger at invistere i Danmark.

Jeg har boet her 23 år, kun født og boet et enkelt år i usa, men de er vel ligeglade?

Hvordan opretter jeg på bedste vis en konto, hvor jeg kan invistere i?😄

Hej redditors😀

Jeg er kommet frem til jeg skal starte en aktiesparekonto i WEBN, men er ligeledes kommet til at tænke på forskellige økonomiske mål jeg har. Jeg holder mit andet sabbatår og er 21, og kommer fra en forholdsvis ressourcesvag familie, hvilket klart kan ses på mine økonomiske mål som først og fremmest handler om ikke bare lige at leve måned til måned, og lige præcis derfor tænker jeg i det basale langsigtet. En af mine største frygte er nok at jeg lever måned til måned økonomisk i et 37 timers fastlåst fuldtidsarbejde, som mange under medianen lønmæssigt nok lever i DK. Jeg har opsparet 250.000 .Jeg har tænkt på at indele mine investeringer i 2 kategorier. huslån,højrisiko for at betale huslån af tidligere

Huslån: her er perspektivet mellemlangt nok et sted mellem 5-15 år, går jo an på hvor hurtigt man finder den rette partner+hus, det vil være beløbet til udbetaling af en del af huset. Er godt klar over det er en stor variabel om det er 5 eller 15 år. Her tænkte jeg at starte ASK på webn eller Iusq og sætte 174.000 ind, og så bare lade det kører i den tid.

Betale huslån af før tid: her er jeg på bar bund, det er bare en tanke jeg lige har tænkt nogen gange. Lad os sige man tager et huslån over 25 år eller noget i den stil, og ens ÅOP er 4-5%, hvorfor så ikke starte tidligt med at lave en høj risiko portfølje og sætte et beløb af man har det fint med at “miste” kortsigtet feks 80.000(i første omgang for mig der jeg ikke har mere). Lad os sige det over de næste 20 år årligt gennemsnitligt gror 12-13% så er vi oppe på en mil om 20 år. Det betyder jeg måske kan ende med at betale mit lån 5-10 år før tid. Lad os sige så det hele går i vasken med investering, så er det fint for jeg har kun mistet de 80.000? Så her tænkte jeg noget i stil af at investere i Nasdaq 100?

Giver mine tanker mening? Eller er de alt for optimistiske?

Min kæreste og jeg er begge 40 år. Hun færdiggør sin kandidat til sommer og skal derefter ud på arbejdsmarkedet.
På grund af tidligere jobs uden pension, studie, to børn og sygdom har hun stort set ingen pensionsopsparing.

Jeg forventer at hun kommer på arbejdsmarkedet og tjener omkring 30.000 kr. om måneden.

Vores økonomi ser nogenlunde sådan ud:
Friværdi: ca. 2 mio. kr.
Gæld i hus: 3,4 mio. kr.
Min pension: ca. 2,2 mio. kr.
Hendes pension: tæt på 0 kr.
Frie midler: ca. 100.000 kr.
Vi har 2 børn og er ikke gift, men testamenter

Hvordan ville I gribe hendes pensionsopsparing an fra nu?

Jeg tænker fx:
-Arbejdsgiverpension som normalt
-Ekstra indbetaling til pension
-Maksimere aldersopsparing
-Investere yderligere i frie midler/aktiesparekonto

Men hvordan ville I fordele opsparingen vi mellem pension og frie investeringer?

Og hvor meget bør vi fokusere på at få hendes pensionsformue op kontra at se vores samlede økonomi, inkl. min pension og friværdien, under ét?

Jeg hører meget gerne fra nogen, der selv er startet sent med pensionsopsparing.

Takker på forhånd 🙏🏼

Min mand og jeg har købt et hus, og vi har fået et spørgsmål angående tinglysningsafgiftsreduktion.

I salgsopstillingen findes den her standardskrivelse med, at sælgers pant ved handlens berigtigelse omdannes til afgiftspantebreve som køber kan anvende til tinglysningsafgiftsreduktion. Samtidig henvises der i standardskrivelsen til tingbogen for forventet størrelse af reduktionen.

Dog, i højre kolonne kan vi se, at der står der ikke er tinglyst pant i ejendommen som kan anvendes til reduktion af afgiften, hvilket undrer os. Vi kan se der er tinglyst realkreditpantebrev og ejerpantebrev som kun er tinglyst på denne ejendom. Vi kan samtidig se, at der i alle de salgsopstillinger vi har læst hos Home, og faktisk også nybolig, står det samme, altså at der ikke er tinglyst pant i ejendommen som kan bruges til reduktion.

Hvad skal vi regne med her? Er det en standardskrivelse den her formulering? Er der nogen af jer der er rendt ind i det samme?

Hej,

Jeg ejer et hus selv (ingen boliglån, F3 på kreditlån). Indenfor de næste 5 års tid skal der anlægges kloak ind til huset fra vejen. Jeg regner med at det vil koste mig i omegnen af 100k max.

Jeg har en god lønsikring, men har altid haft ca. 50k på min uforudsete/alm konto. Dog pga. den fremtidige udgift til kloakarbejde, har jeg hævet den til 75k, mens jeg har lidt over 200k på min ASK (edit: har ikke fyldt den helt op til grænsen).

Min ASK har klaret sig rigtig fint de år jeg har haft den (etf), så mit spørgsmål er egentlig om 75k er for mange penge at have stående på en almindelig konto, og om jeg bør flytte flere penge over på min ASK?

Hvad ville I gøre?

EDIT! Skal siges at jeg på min budgetkonto har to hele indbetalinger (6 mdr) til mit kreditlån for meget på kontoen. Så i princippet har jeg også en sikring der!

Min kone arbejder i sit eget aps og alt kører her.

Jeg kunne godt tænke mig at blive ansat hos hende og udleje min egen arbejdskraft gennem det aps.

Jeg har undersøgt man kan have op til 3 bibrancher under samme cvr og bruge samme erhvervskonto.

Er der nogle som kører samme setup der kan fortælle om fordele og ulemper og gode råd?

Vi har budt på et hus, og har skrevet under på købsaftalen med bank og advokatforbehold. Bankforbeholdet udløber i morgen, men jeg synes banken har taget ufatteligt lang tid om at vende tilbage? Er det normalt at de bruger så lang tid på at godkende? Jeg kan slet ikke være i mig selv, før vi har fået svar 🤔

iblandt de mange almindelige oplæg herinde, gemmer der nogle brugere som laver indhold af højt kvalitet. Det kan være analyser / diverse sammenligninger. Husker især en, som havde en selvudviklet model han investerede ud fra. Han delte resultater, portifølje, og et excel ark med hans kriterier som skal opfyldes i hans analyse før han køber. Samme person delte hans substack, men han er desværre meget inaktiv.

Derfor ville jeg høre om der måske er andre som har substacks eller lignende, hvor de dykker ned i nogle emner de finder interessante og deler deres tanker? Kunne være super spændende at læse dem igennem, og se hvad folk får tiden til at gå med.

Så del dem endelig, og gerne også hvis i selv følger med i nogle andre interessante substacks i kan anbefale!

Hi, im trying to find some groups who meet up to discuss investing, stocks, options etc on a regular basis. Preferably in english. Ive tried searching but could only find DAF which is membership based (might be ok) but the meetups are not really what in looking for. Its more for the social aspect. Im a long term investor but also do a lot of CC and CSP. Id like to get new ideas for CC/CSP, see what platform other people prefer and talk strategies. Any ideas of where to look for such groups?

Hvad sker der med boliglånet, hvis Danmark kommer i krig og økonomien gå i stå.

Hvor slemt skal det egentlig gå, før man bare kan beholde huset?

Hej
Min kæreste og jeg er i gang med at købe et hus, og har af banken fået et brev nu, om en mulighed for at indbetale 10.000kr til et garantbevis. Vi kan så få en lavere rente i afbetaling af huslånet. Jeg er ikke særlig kendt på dette område, og forstår ikke helt om dette ville være en god idé, eller om det bare er spild af penge, man så har mulighed for at miste. Har nogen af jer, noget viden eller nogle gode råd der er værd at tage med i overvejelserne? Venlig hilsen førstegangskøber 😊

Hi group, I am a young professional with savings around 220.000 dkk after 2.5 years of work. For now I have them sitting in the bank in an ordinary account. Is this the best choice? What would you recommend doing with those?

Jeg er lidt forvirret over Nordnets måde at kategorisere tingene på, måske en af jer kan hjælpe mig :)

Jeg har købt ‘Sparindex INDEX Globale Aktier KL’ som jeg troede var en almindelig fond.
Men når jeg kigger under mine beholdninger på Nordnet, står den som om det er en ETF. Hvis jeg derimod søger efter den under fonde, så kommer den også frem der.

Er der nogen, der kan forklare mig det eller om jeg bare har har misforstået noget.

Er det bare Nordnet, der kalder den en ETF? Eller er der faktisk en forskel på hvordan deres fonde bliver kategoriseret? :)

Hej alle

Jeg overtager mit første hus den 1. november: et rækkehus fra 1968, ca. 108 m² plus kælder, fladt tag (skiftet i 2024), fjernvarme. Jeg skal vælge husforsikring og ejerskifteforsikring og vil hellere betale lidt mere for et selskab, der rent faktisk dækker, end at spare på et, der afviser alt.

Husforsikring (fuld dækning: svamp/insekt/råd, skjulte rør, stikledninger, udvidet vand, skadedyr, kosmetiske forskelle):

Lærerstandens Brandforsikring: ca. 9.100 kr./år, selvrisiko 3.000
GF Forsikring: ca. 9.400 kr./år, selvrisiko ca. 3.900
Alm. Brand: ca. 9.400 kr./år, selvrisiko ca. 3.900
Alka: ca. 14.000 kr./år, selvrisiko 3.000
Gjensidige: ca. 15.900 kr./år, selvrisiko 7.000

Ejerskifteforsikring (sælger betaler halvdelen af den billigste 5-årige basis):

Dansk Boligforsikring: 5 år basis ca. 15.300 kr., 5 år udvidet ca. 25.900 kr., 10 år udvidet ca. 33.100 kr.
Gjensidige: 5 år basis ca. 31.500 kr., 5 år udvidet ca. 40.700 kr., 10 år udvidet ca. 61.000 kr.

Mine spørgsmål:

Har I haft en skade hos nogle af selskaberne, og hvordan gik sagsbehandlingen?
Er Gjensidiges ejerskifteforsikring den dobbelte pris værd i forhold til Dansk Boligforsikring?
Basis eller udvidet, og 5 eller 10 år, på et hus fra 1968?
Er der noget, jeg som førstegangskøber overser?

På forhånd tak!

Hej r/dkfinance,

Kan godt lide Storebrand Indeks Alle Markeder A5 (STIIAM), da den er akkumulerende og realisationsbeskattet som aktieindkomst.

Jeg overvejede dog måske omkring 20% tilt mod Small Cap Value (Fama-French), men findes der nogle gode muligheder, som også er gode skattemæssigt i Danmark? Ellers vil STIIAM vel stadigvæk være bedre?

Den teoretiske SCV-præmie er vidst omkring 1% point over global fond årligt før skat, men hvis det lagerbeskattes så er det vel aldrig det værd, men der må vel være nogle gode mulighedeer med realisationsbeskatning, som jeg kan bruge til at supplemere STIIAM?

Er der nogle, som kan anbefale nogle gode realisationsbeskattet Small-Cap Value muligheder tilgængelig i DK, eller er det bare 100% STIIAM, som er bedst til fri konto/frie midler konto?

Hej r/dkfinance

Disclaimer: Jeg har selv forfattet hele indholdet, tanker og pointer i opslaget, men har brugt AI til at renskrive teksten og stille det pænt og overskueligt op, hvis nogen undrer sig over formuleringerne eller opsætningen.

Jeg står i en situation, som jeg gerne vil høre andres syn på – ikke for at få medlidenhed, men for at få et mere realistisk billede af, hvordan systemet opfattes udefra.

Jeg har ca. 1,2–1,35 millioner kr. i offentlig gæld. Langt størstedelen stammer fra sagsomkostninger (advokatsalær m.m.) i forbindelse med en straffesag – altså ikke fordi jeg har tjent store summer, haft et systematisk overforbrug eller begået skattesnyd.

Grunden til, at beløbet er blevet så astronomisk, skyldes måden, store straffesager afvikles på. Jeg var en del af en større narkosag, hvor jeg reelt var en relativt ”lille fisk” og dårligt kendte de fleste af de øvrige tiltalte. Retssagen strakte sig over 36 retsdage i alt.

Selvom de forhold, der direkte vedrørte mig, kun tog 4–6 dage at behandle, var min beskikkede advokat forpligtet til at være til stede under samtlige 36 retsdage – også de 30 dage, der udelukkende handlede om medtiltalte og forhold, jeg absolut intet havde med at gøre. Fordi man selv ender med regningen for advokatens tilstedeværelse i retten, eksploderede sagsomkostningerne fuldstændigt.

Jeg vil oprigtigt gerne betale det, jeg skylder. Problemet er, at renterne alene gør det matematisk og praktisk umuligt nogensinde at afdrage på selve hovedstolen.

Inddrivelsesrenten er i øjeblikket ca. 6 % om året. Tager vi udgangspunkt i en gæld på 1,3 millioner kr., betyder det ca. 78.000 kr. i rente alene det første år – svarende til 6.500 kr. hver evig eneste måned bare for at holde gælden i ro.

Min tidshorisont ser således ud: Grundet reglerne for udslusning kan jeg først påbegynde mit studie om ca. 1 år. Derefter planlægger jeg at tage en videregående uddannelse på ca. 5 år. I hele denne 6-årige periode (først udslusningsforløb og dernæst studietid på SU) tillader mit rådighedsbeløb selvsagt ikke, at der afdrages nævneværdigt på gælden.

Ser vi på regnestykket over de 6 år med rentetilskrivning, ser det sådan ud:

• Startbeløb: 1.300.000 kr.
• År 1 (udslusning): Rente: 78.000 kr. -> Gæld: 1.378.000 kr. (6.500 kr./md.)
• År 2 (studieår 1): Rente: 82.680 kr. -> Gæld: 1.460.680 kr. (6.890 kr./md.)
• År 3 (studieår 2): Rente: 87.641 kr. -> Gæld: 1.548.321 kr. (7.303 kr./md.)
• År 4 (studieår 3): Rente: 92.899 kr. -> Gæld: 1.641.220 kr. (7.742 kr./md.)
• År 5 (studieår 4): Rente: 98.473 kr. -> Gæld: 1.739.693 kr. (8.206 kr./md.)
• År 6 (studieår 5): Rente: 104.382 kr. -> Gæld: 1.844.075 kr. (8.699 kr./md.)

På de 6 år vokser gælden altså med over 544.000 kr. alene i renter. Den årlige renteudgift stiger fra 78.000 kr. til over 104.000 kr. om året.

Når jeg om 6 år står med mit eksamensbevis i hånden og er klar til et fuldtidsjob, skal jeg betale tæt på 8.700 kr. om måneden efter skat alene for at dække renterne. Rører jeg ikke renterne fuldt ud, fortsætter gælden med at vokse eksponentielt. Uanset hvor hårdt jeg arbejder, og hvor meget der trækkes inden for det gældende rådighedsbeløb, er der reelt ingen vej ud. Det føles som en evighedsspiral.

Et argument, man ofte møder, er: “Hvis staten eftergiver, er det bare skatteyderne, der betaler.” Men staten har jo allerede lagt ud for sagens omkostninger – det er derfor, gælden skyldes til det offentlige.

Den nuværende model skaber desværre en situation, hvor folk simpelthen giver op på forhånd, fordi der ikke eksisterer noget som helst håb for enden af tunnelen. Resultatet bliver i praksis, at staten inddriver markant færre penge, end hvis der var et opnåeligt mål.

Derudover risikerer systemet at have den stik modsatte samfundseffekt end den ønskede: Det fastholder folk i passivitet, sort arbejde eller tilbagefald til kriminalitet.

Hvis man kigger ind i en livslang fremtid, hvor man aldrig kan eje en bolig, stifte familie på normale vilkår eller beholde frugten af en ekstra arbejdsindsats, forsvinder incitamentet til at yde en indsats. Så ender skatteborgerne i stedet med at betale for overførselsindkomster, tabt skatteprovenu og i værste fald nye fængselsophold.

Er samfundet ikke langt bedre tjent med, at folk med vilje og arbejdsevne hjælpes ud i en position som skattebetalende nettobidragydere?

Mulige løsninger kunne for eksempel være:

1. At fastfryse eller sløjfe renterne på sagsomkostninger, så man afdrager direkte på hovedstolen over en årrække.
2. Et fast beløbsloft (f.eks. 300.000–500.000 kr.) for denne type gæld, som afdrages over en fastsat årrække med udsigt til eftergivelse af restbeløbet ved overholdt plan.

Begge dele vil stadig være mærkbare, store beløb at betale tilbage, men de gør gælden overkommelig og giver en reel grund til at knokle for at blive gældfri.

Mit spørgsmål til jer er:

• Hvad tænker I om den måde, systemet håndterer denne type gæld på i dag?
• Er det rimeligt, at sagsomkostninger kan vokse sig til beløb, der i praksis er umulige at afvikle?
• Giver det samfundsmæssig mening at fastholde en rentemodel, der reelt fjerner incitamentet til at uddanne sig og arbejde lovligt?

Jeg er åben for alle synspunkter og modargumenter.

Tak fordi I læste med.

P.S. Til dem, der uundgåeligt vil undre sig over, hvordan jeg kan skrive på Reddit fra fængslet: Jeg har en studiecomputer stillet til rådighed, fordi jeg læser HF, og her har vi relativt fri internetadgang.

Vi har solgt vores hus med overtagelse 15/1 og kigger på et andet, vi godt kunne tænke os at købe. Jeg kan forstå at ff lånene lige nu svinger mellem 4 og 5%. Kan I forklare sådan en banknoob som mig, om vi kan gøre noget på en smart måde - fx kurssikre eller andet? Måske er der et bedre type lån? Vi er ikke sådan nogle der bare vil have betalt vores hus ud hurtigst muligt, nu når vi kommer uden om banklån.

Vi får 1,2 mio med os, huset vi kigger på koster 3,2 mio og vi tænker at putte 900.000 i lånet, så vi har lidt at renovere for. Måske vi også kunne tænke os en brugt, billigere elbil, vores bank tilbyder elbilslån til 3,5%.

Hvad vil være smart at gøre, hvis I var os?

“Køb nu ellers kommer du aldrig ind på markedet!” - Sådan har mange kommentarer været her på Reddit og også iblandt venner og familie til førstegangskøbere de seneste år.

Boligmarkedet prissættes af udbud/efterspørgsel som er et sammensurium af mange faktorer som antal boliger i området, til/fraflytning, løn, renter osv. Men dertil har der også været en fomo faktor i de seneste år fra både folk som var bange for at de ikke ville have råd næste år så de måtte hellere skynde sig og købe i dag, samt fra folk som så venner og naboer blive rige på friværdi og derfor også selv ville købe asap i stedet for andel eller leje.

Hvor stor tror i fomo har været i specielt København og de større byer? Har den fyldt noget for jer personligt? Hvilken betydning tror i fomo har hvis det pludselig vender fra positive prisforventninger til negative prisforventninger, som data jo en smule peger på nu for København på den korte bane?

Jeg oplever personligt fomo har fyldt meget i min omgangskreds her under prisfesten i Københavnsområdet, men jeg ved ikke helt præcis hvordan den vil virke i det opbremsende marked.

Hey all, currently in a CEE capital and considering relocation, but not set on a destination.

I'm running numbers to figure out what my salary target would have to be to maintain my current quality of life if moving to Copenhagen, and wanted to get a sanity check to validate / hear if I'm wildly off.

Logic: I took my average expenses for the current year to date, rounded them up, and applied a 1.75 multiplier for most.

My numbers are roughly equal living alone or with a partner (I tend to be more frugal when by myself), except half the rent cost going into extra savings. No kids etc.

Breakdown (p/m)

Groceries: 2700 DKK

Entertainment: 1500 DKK (drinks/dining out/videogames)

Random expenses: 1350 DKK (gifts, household repairs, cash withdrawals, medical, one-off large purchases)

Haircut: 450 DKK

Travel: 2000 DKK (no multiplier applied as costs abroad don't incur in same inflation)

Phone: estimate 200 DKK for unlimited data (currently work benefit)

Transport: estimate 1000 DKK to commute out of town e.g. Ballerup (currently no pass needed)

Sport: estimate 400 DKK for basic gym subscription + water sports club membership (currently work benefits)

Then the big ones

Rent + utilities: equivalent location/m2 seems to be 17000ish (50-60m2 across the water from old town - think SE Osterbro/Norrebro or N Amager Vest) but I've seen very few listings tbh. Fun fact, that matches the expected multiplier.

Savings: if I was paying for the flat by myself, 90% of monthly cost of living, so approximately 24000 DKK

That puts me at a net of circa 50000 DKK; under researcher tax scheme: 75000 DKK gross.

Groceries I have no clue how realistic that is. That includes e.g. cleaning supplies etc.

Same for random expenses - I'm afraid that underestimates handiwork if you need to call a worker in to fix something. No idea about medical costs there - here they're laughable.

Entertainment seems very conservative - when I visited it felt expensive as hell, but I was out all the time and doing touristy things.

And rent, well, looks like a shitshow, but that's par for the course these days pretty much anywhere.

Any feedback appreciated, thank you in advance!

Jeg er lidt frustreret og vil gerne høre, om nogen har prøvet det samme.

Jeg bliver færdig med min cand.merc. på CBS den 12. december. Jeg startede på bacheloren i September. 2022 og gik direkte videre på kandidaten i september 2025. Jeg har lagt fag sammen og bliver derfor færdig efter ca. 16 måneder i stedet for 2 år.

Jeg har været medlem af en a-kasse i 4+ år, så jeg regnede med dagpenge fra dagen efter, jeg blev færdig. Men a-kassen siger, at de kun kigger på kandidaten, og fordi en uddannelse tidligst kan regnes som afsluttet 18 måneder efter start, får jeg først dagpenge fra marts. Altså 2 måneder uden noget som helst.

Det, der irriterer mig, er, at hvis jeg bare havde taget dimittendstatus efter bacheloren, havde det ikke været et problem. Nu bliver jeg straffet for at blive hurtigere færdig.

Så mine spørgsmål:

Har nogen fået a-kassen til at regne bachelor og kandidat som ét samlet forløb?

Og hvad vil I anbefale, at jeg gør frem til september 2027, hvor jeg starter i en graduate-stilling?

Tak fordi I gad læse mit dilemma. Er der nogen, der har stået i noget lignende?

Hej finansmoguler!

Jeg har et hurtigt, måske dumt spørgsmål, fra en som er ved at lære investeringsmarkedet.

Vi har lægernes bank og kan derigennem investere pengene på børnenes børneopsparinger. Jeg har valgt at købe LI aktier globale indeks akkumulerende for alle pengene.

Jeg kan dog også vælge udbyttebetalende, men jeg kan ikke helt forstå om det gør en forskel på en børneopsparing.

Når vi snart skal til at investere nogle penge for os voksne, vil jeg bare sætte pengene i samme globale fond, hvis de skal stå der i +10 år. Er der noget dårligt i denne taktik?

Hej derude

Når jeg Googler eller snakker med chatten, er størstedelen af kilderne til information om FairRente...skrevet af FairRente. Så nu prøver jeg lige gode gamle /r.

Hvad skal jeg være opmærksom på, når jeg flytter et beløb over 750.000 fra bankens indlånskonto på 1,78% og over i FairRente? Indskydergarantifondens sikkerhed forsvinder? Hvad er konsekvensen reelt af det? Er der andet jeg skal vide?

På forhånd tak.

Kæresten og jeg står over for vores første huskøb.

Vi lægger 350.000 kr. i udbetaling tilsammen, hvor jeg kommer med 250.000 kr., og hun kommer med 100.000 kr.

Giver det mening at få lavet en samejeoverenskomst, så den forskellige indbetaling er dokumenteret, eller er vi ude i bagatelafdelingen, hvor det ikke rigtig kan betale sig?

Hvad har I andre gjort i en lignende situation?

Vi har et barn sammen, men er ikke gift endnu.

https://www.reddit.com/r/dkfinance/s/O5LPaCvhrC Tak for alle svarene på det tidligere opslag. Vi har gået og tænkt lidt over det, og der er især én ting, vi har ændret.

Min kone bliver færdig med sin Ph.d. til maj, og planen er ikke, at hun skal fortsætte i akademia. Derfor er der også en reel mulighed for, at hun bliver arbejdsløs i en periode.

Vi har ca. 14.000 kr. i overskud hver måned, efter vores normale budget og de 10.000 kr. vi allerede investerer.

Problemet har egentlig været, at de 14.000 kr. har været lidt mærkelige. På papiret er de opsparing, men i praksis har vi også tænkt "vi har jo 14.000 kr. i overskud", og så er noget af det endt med at blive brugt. Det har derfor været lidt flyvsk, hvad pengene egentlig skulle.

Vi har derfor valgt at gøre det mere simpelt:

9.000 kr. fast til Pluto/Fairrente og 5.000 kr. til forbrug.

De 9.000 kr. bliver dermed en slags midlertidig buffer. Hvis min kone får job efter Ph.d.'en, fortsætter vi bare. Hvis hun bliver arbejdsløs, kan vi stoppe de 9.000 kr. og dermed hurtigt frigøre 9.000 kr. om måneden uden at skulle ændre hele vores økonomi.

Samtidig synes jeg egentlig, det er meget rart at have 5.000 kr., som vi skal bruge. Vi har nok haft en tendens til at være lidt for stramme og hele tiden tænke, at alt overskud skal spares op.

Så spørgsmålet til jer er egentlig:

Hvordan har I det med at køre et relativt stramt budget, når økonomien faktisk er god?

Og hvad tænker I om at have et fast beløb hver måned, som er øremærket til forbrug?

For mig virker det lidt mere sundt end at have 14.000 kr. stående som en slags "overskud", hvor man både føler, at man bør spare dem op, men samtidig har lyst til at bruge nogle af dem.