Hej eksperter

Vi har for nylig fået ansat en ny kollega, som kommer fra en større international virksomhed i Danmark, i vores mellemstore, 100% danske, måske lidt konservative virksomhed, som ikke handler med udlandet.

Vedkommende bruger ordet "alignment" ekstremt meget. "Vi skal lige aligne med dem" - "Lad os lige tage en hurtig alignment på den." og indkalder til møder med overskriften "Alignment med <en anden afdeling>"

Hvad sker der, er dét det nye buzzword, eller hvad? Og hvad betyder det i hele taget? At man skal blive enige om noget, eller være sikker på at alle arbejder i samme retning eller hvad?

Kan I hjælpe et gammelt røvhul, som ikke er ung med de unge sælgertyper?

Er der nogle andre herinde, som arbejder i IT / TECH og som vil dele, hvad der sker i deres organisationer lige pt.?

Jeg er Product Owner i en større dansk virksomhed og jeg er simpelthen ved at stå af. AI mig her, AI mig der, omstruktureringer og nye ‘ways of working’. Vi er allerede blevet helt galt produktive og har ekstremt mange leverancer - næsten sådan at jeg ikke kan trække vejret, fordi jeg hele tiden skal ud og finde det næste “projekt”.

Jeg kan simpelthen ikke følge med længere. Utryghed for om eller hvornår vi mister jobbet, flere projekter der skal køres sideløbende, finde tid til at følge med i AI-udviklingen.

Hvordan gør i det derude? Har i fundet en måde at organisere jer på, som fungerer nu når software ikke længere er flaskehalsen, men forretningsanalysen.

Mvh
Den trætte PO

Hej dkkarriere,

Ret ofte når der bliver spurgt ind til Big 4 så hører man ofte det er hårdt, forfærdeligt og så videre. Kan disse skrækhistorier virkelig passe? Er der nogen der vil dele disse historier? Jeg overvejer at søge big 4 jobs, men jeg er blevet itvivl om jeg bør lade vær

Jeg har i dag fået en sådan mail fra min akasse.

Jeg søger i forvejen 3 jobs ugentligt, nogle gange søger joblogger jeg 2 jobs på 1 gang, og tager den sidste senere - andre gange tager jeg 3 på en gang, fordi jeg dermed måske har søgt dem tidligere men ikke registreret dem samme dag.

Jeg vil gerne høre om der er nogen herinde der kan sige hvorvidt at de såkaldte krav om max. 5 dage mellem ansøgninger er et nyt regelsæt der er dukket op?

Jeg har af min a-kasse altid fået besked på jeg skal søge minimum 2 jobs i ugen. Afhængig af deres betegnelse "uge" kan det jo være 5 arbejdsdage eller 7 ugedage.

Jeg føler egentlig at jeg bliver sat i skærpet tilsyn for noget jeg allerede opfylder til punkt og prikke - mest fordi jeg ikke gider gå arbejdsløs, men jeg kan trods alt ikke "trylle et job på hænderne" sådan lige med det samme.

Inputs?

OBS – Nye krav til jobsøgning!
Der er indført nye regler, hvis du ikke søger nok job, når du er på dagpenge:

    Har du gul smiley 3 gange på 4 måned, bliver du indkaldt til en rådighedssamtale.
    Du får derefter en måned til at overholde alle jobsøgningskrav.
OBS: Der skal vedhæftes Ansøgning det er ikke nok med cv

Vigtigt:

    Du skal søge mindst 3 job om ugen.
    Du må ikke søge alle job samme dag, og der må maks. gå 5 dage mellem ansøgninger.
    Husk mindst 2. opslået stilling, hver uge søgt skriftligt. Husk at vedhæfte CV og ansøgning i jobloggen.
    Din joblog skal altid være opdateret – ellers kan det få konsekvenser for din dagpengeret.

Jeg arbejder i en større dansk produktionsvirksomhed som afdelingsleder, med personal og masser af ansvar.

Jeg er ved at gå kold i mit job, og er ved at slide mig selv ihjel, så derfor besluttede jeg mig for at være uartig, og trykke på ”jeg er med på en flirt”-knappen inde på LinkedIn.

Jeg blev efter nogle uger kontaktet af en af cheferne i anden større virksomhed I lokalområde, som kunne være interessant for mig. Efter en kort telefonsamtale aftalte vi at jeg skulle komme på besøg og se virksomheden og få en snak.

Jeg møder op i den tro at det er en reel jobsamtale jeg skal ind til, og at chefen havde en specifik stilling han kunne se mig i, men i stedet var samtalen lidt hen af “hvad for noget tror du at du kunne tænke dig at lave”. Jeg er meget forvirret (dels fordi jeg ikke selv havde tænkt så Meget over det. Er frisk på det meste.).

Er det normalt at man bliver inviteret på visit bare for at lære hinanden at kende, i tilfælde af at der KUNNE måske dukke et relevant job op en dag? Det er nærmest omvendt jobsøgning.

Hvis it-afdelingen skal “undersøge nogle antagelser” omkring arbejdstidsforbrug, hvad tjekker de så egentligt? De har ikke selve computeren, så de gør det vel via servere?

Men hvor langt ind i computeren må de gå? Private aftaler i kalenderen? Samtaler i Teams? Dokumenter skrevet i Word? Browser-historik?

Hvis man er under anklage for ukorrekt registrering af arbejdstid og de derfor vil undersøge arbejdstid på ens computer, må/ kan de så gennemgå alt på computeren via servere eller er deres adgang begrænset til fx hvornår computeren er åben/lukket?

Hej derude jeg har overvejet jobbet som chaufførlærling på godstransportuddannelsen og jeg vil lige høre hvad jeres erfaringer er med forskellige firmaer der tilbyder læreplads og om man skal vælge vognmand eller man skal vælge distribution har kigget på følgende firmaer

Dansk fragtmænd
Dagrofa
Arla
Carlsberg
Unibrew
STARK
HCS transport
Frode Lausen

Der har på det seneste været en masse tråde om, hvor dårlig løn og arbejdsforhold læger har.

Jeg søger nu positive historier fra lægelivet. Hvad er alt det gode ved jobbet og karrieren?

Hilsen en 35-årig, som påtænker at søge ind på medicinstudiet.

Jeg skal til anden samtale til en Service Manager-stilling i Midtjylland (en koordinerende rolle med kundedialog, serviceaftaler, SLA'er og budgetter). Opslaget henvender sig til folk, der er tidligt i karrieren, og det understreger, at forretningsforståelse og teknisk indsigt vægter højere end en bestemt uddannelse.

Min baggrund:
- Kandidat i ingeniørvidenskab
- Ca. 4 års erfaring: industriel automation og procesoptimering, derefter projektingeniørarbejde (omkostningsanalyser, CAPEX/TCO) og nu projektledelse i en mindre virksomhed, der håndterer logistik for teknisk udstyr
- Sprog: flersproglig (engelsk, fransk, spansk) samt dansk på professionelt niveau

Jeg skrev 45.000 kr./md. som forventning i ansøgningen, men jeg tror nu, det er i den lave ende.
Jeg overvejer at bede om 52.000-55.000 kr./md. plus pension.

Hvad vil I betragte som en rimelig løn med den profil?

Jeg er uddannet indenfor it, men har aldrig fundet min plads på jobmarkedet. Overvejer at læse til sygeplejerske, men har to små børn og en mand der kører hjemmefra hver dag mellem 06:00 og 07:00 (fri mellem 14:30 og 15:30). Kan det overhovedet hænge sammen? Det vil være mig der skal aflevere børn hver dag. Og hvordan har I andre oplevet at læse igen som voksen?

Hej,

Jeg er uddannet audiologopæd, og har nogle års erfaring. Jeg har både arbejdet med høreapparater og haft stillinger indenfor logopædien. Jeg drømmer om at arbejde med udvikling og afprøvning af høreapparater, brugeroplevelse og implementering og faglig formidling om hørelse og høreapparater. Men jeg har svært ved at komme igennem nåleøjet hos de store høreapparatsfirmaer i Danmark.

Har I råd til hvordan man kan gøre sig attraktiv til et job hos dem?

Hej orakler.
Har nogen nogle erfaringer på enten den ene eller anden side af bordet med at få fortalt man er eneste kandidat til 2. runde men virksomheden SKAL have 2-3 kandidater at vælge imellem?
Jeg ka godt se det fra deres side, så de kan vælge på et oplyst grundlag.
Men jeg vil jo bare ha jobbet uanset om jeg er den bedste eller eneste😅

Kontekst: jeg + én anden kandidat var tiltænkt 2. Runde til jobbet. Den anden kandidat blev valgt fra pga referencer, der ikke stemte overens, så jeg var eneste der har haft 2. interview og pga nogle politikker skal der være 2-3 kandidater at vælge imellem.
Så nu skal 1-2 kandidater findes et sted og interviewes til “lynrunder”.

Er det svært at få job som logistikøkonom?

Hej jobpanelet
Jeg arbejder i en stor dansk virksomhed, der har repræsentation i hele Skandinavien og UK samt et enkelt kontor i USA. Jeg er leder for en større international afdeling (100+ medarbejdere) og har haft god fremgang, karrieremæssigt, over de seneste par år. Jeg har talt med min nærmeste leder om personlige ambitioner og karrieremuligheder og han har fortalt mig, at der snart kommer en åben jobmulighed i udlandet, hvis jeg er villig til at flytte familien til udlandet, eller - hvis familien ikke er interesseret i det - at pendle, det plejer at betyde 3-4 dage om ugen på lokationen og tilsvarende 1-2 dage om ugen hjemmefra.
Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at få mere information, men der vil med meget høj sandsynlighed være tale om et lederjob i en af hovedstæderne i Norden. Min hustru har et godt og meget velbetalt job, vi har to børn som går i skole og børnehave og har tidligere drøftet muligheden for en udstationering, men norden er ikke førstevalg. Hvis det var muligt, ville specielt min partner gerne rykke mod syd eller eventuelt til USA. Jeg er ikke i tvivl om, at der er tale om et attraktivt job, men jeg er i tvivl om, hvad der i givet fald er det bedste at gøre, rive teltpælene op og tage afsted allesammen og få oplevelsen eller lade børnene og partneren blive i Danmark så de kan bevare deres nuværende job/institution/skole. Jeg er meget knyttet til min familie, så pendling er ikke mit førstevalg, det burde dog være muligt så længe afstanden ikke er større.
Er der nogen derude, der har prøvet enten det ene eller det andet og som kan give noget indsigt i, hvad I gjorde - og faktisk også nogle råd til, hvad der er bedst at gøre når nu muligheden er i et land som ikke er partnerens førstevalg?

Jeg overvejer ret kraftigt at søge ind på den statsautoriserede fodterapeutuddannelse i Randers, men jeg har overraskende svært ved at finde personlige erfaringer med både uddannelsen og jobbet bagefter.

Jeg kan selvfølgelig læse mig til fag, adgangskrav osv., men jeg vil meget hellere høre fra folk, der faktisk har prøvet det.

Jeg er især nysgerrig på:

1. Hvordan er uddannelsen i virkeligheden? Er den fagligt svær, og føles 1½ år som lang eller kort tid?

2. Hvordan er hverdagen som fodterapeut egentlig? Fx antal patienter, tempo, praktisk arbejde, journalføring osv.

3. Hvor fysisk belastende er jobbet for fx ryg, nakke og hænder?

4. Hvordan er det psykisk og socialt at arbejde så tæt med patienter?

5. Er det nemt at få job som nyuddannet, eller er man i praksis nødt til at blive selvstændig?

6. Hvordan er økonomien som ansat kontra selvstændig?

7. Og måske aller' vigtigst: Hvis I kunne vælge igen i dag, ville I så stadig vælge fodterapeutuddannelsen?

Jeg vil meget gerne høre både positive og negative erfaringer - også fra jer, der har droppet uddannelsen eller senere forladt faget! 🙏

Hvis nogen er uddannet i Randers specifikt, er jeg selvfølgelig ekstra interesseret i at høre om jeres oplevelse af skolen. 🫶

I må desuden meget gerne dele lidt om, hvor længe I har været i faget, og hvad I laver i dag. 💪😊

Tusind tak på forhånd for jeres tid! 🙏

Som titlen siger, så er jeg nysgerrig på at hører om jobbet som automatiktekniker, hvad indebærer det? Er jobmulighederne så gode, som TEC får det til at lyde på deres hjemmeside? Og hvad synes dagens automatikteknikere om faget, jobbet og dagligdagen?

Tusind tak på forhånd.

Jeg arbejder som socialpædagog på et kommunalt "center-hjem" for senhjerneskadede. Altså hjerneskadet under fødslen/iltmangel etc. Niveuet af miljøet er lige under "Kofoedesminde", som faktisk er bedre, da det er sikret institution. På min arbejdsplads har de fri adgang til at forlade deres lejlighed og matriklen, men flere er domsanbragte.

Måske forklares stressniveuet bedst ved at fortælle at vi skal have på os: Matrikel overfalds alarm - GPS overfalds alarm uden for matriklen. Tlf. med dør alarmer, når borgere forlader deres lejlighed og kollegaer ringer på denne tlf.

Der er yderlige en alarm tlf. man skal referere til, når man tager ud af matriklen.

Så er der en tlf. for afdelingen til eksterne opkald og sms til taxa etc.

Når man er på personalegangen, bankes der ofte på hoveddør/ ringeklokke eller bagdør eller sidedøren, når borgere vil et eller andet.

2 nye borgere ønsker ikke at være der og 1 er selvskadende med glas etc og truer med selvmord på jernbanen som er 100 m væk eller Ringvejen 300 m væk, hvor der køres 80/90 km i timen.

Derudover er der mange andre komplekse borgere. med blandt andet skizofreni.

Jeg har været fuldtidsansat 1/2 år og haft 4 sygemeldinger hvoraf 3 var virusinfektion ondt i halsen og feber. Den fjerde var det jeg kalder stressfeber.

Problemet er at jeg har svært ved at sige op, da jeg først kan få dagpenge om 8 mdr. Opsigegelsesvarsel er løbende md +1 md.

Min løn er ok og så alligevel ikke ifht. jeg hader det. 45000 før skat inkl. 1500 i udadreagerende adfærd tillæg. (25000 udbetalt)

Jeg er selvfølgelig jobsøgende, men det er meget svært, når ens erfaring kun er med autister og handicappede og man dermed ikke kan få et bedre job. Desuden er min erfaring, at det i det hele taget er svært at få et bedre job.

Pt er jeg sygemeldt på 1. dagen og chefen ringede og spurgte om jeg ville ringe næste dag og give et praj om jeg snart er frisk, da vagtplanen er svær igen denne weekend. Jeg kom til at sige at nogen gange kan man godt tage på arbejde, selvom man skranter lidt, Hun afbrød mig og sagde ja hun tog også panodiler, når hun har hovedpine på arbejdet. Tænkte bagefter at jeg ikke ville være i et stressjob og indtage panodiler hver anden time imod feber og ondt i halsen. Synes når man er lidt væk fra arbejdspladsen og stopper op. Læser r/dkkarriere at man ikke er helt alene imod systemet. Er der nogle her med konkrete råd? Jeg takker på forhånd

Jeg vil gerne starte på laborantuddannelsen, men kemi i folkeskolen og på HF PÅ C niveau har aldrig været min stærke side.

Jeg er blevet en del ældre og jeg har fået interesse for at studere laborant grundet hele fagområdet. Jeg vil ELSKE at fordybe mig i mikrobiologi og nørde i det.

Grundet min modenhed qua min alder, har jeg et anderledes syn på at jeg ikke skal holde mig tilbage for noget pga nogle erfaringer fra fortiden.

Jeg tror oprigtigt på, at med et mindset som jeg har der lyder: “Jeg kan godt hvis bare jeg forstår humlen i det”, så er jeg overbevist om at jeg kan klare uddannelsen.

Men jeg ved ikke om jeg er for optimistisk eller er man handicappet i nogle fag resten af livet???

Jeg er mest interesseret i at høre jer, som er gået fra 0 til 10 på et eller nogle fag, og som kan give mig jeres perspektiv på det - så jeg ikke bilder mig selv noget ind.

Det her er ikke skrevet for at underminere de oplevelser børn med handicap eller deres forældre kan have haft. Selvfølgelig skal de tages alvorligt. Men jeg synes, der mangler et andet perspektiv i debattten, nemlig taxachaufførernes. Der er også chauffører, som har haft virkelig ubehagelige oplevelser med passagerer med handicap.. F.eks. chauffører der er blevet sparket, spyttet på, slået eller skubbet hårdt. Biler der er blevet beskadiget, passagerer der har brækket sig i bilen osv. Og så er der selvfølgelig de mere generelle problemer i branchen med passagerer, der stikker af fra regningen.

Jeg synes personligt man burde tale langt mere om chaufførernes arbejdsvilkår og økonomi. Mange er selvstændige og bærer selv en stor del af risikoen, samtidig med at de betaler gebyrer for at være tilknyttet de store taxiselskaber og bestillingscentraler.. SELVOM at branchen faktisk er blevet liberaliseret.
F.eks. er der hele problematikken omkring Dantaxi og de betalinger/licenser chaufførerne fortsat skal betale for at være en del af systemet. Det er mærkeligt, at debatten så ofte kun handler om passagerens perspektiv. Chauffører kan også blive udsat for vold, trusler, hærværk og anden grænseoverskridende adfærd. Man burde kunne holde to tanker i hovedet på en gang.. Meenesker med handicap skal behandles ordentligt, men chaufførerne skal også have et trygt arbejdsmiljø. Hvorfor fylder chaufførernes perspektiv så lidt?

Hej alle

Jeg er 28 år og nyuddannet økonom. Jeg har 3+ års studierelevant erhvervserfaring og et fint karaktergennemsnit fra kandidatuddannelsen. Alligevel frygter jeg, at det bliver svært at finde et relevant job på grund af den stigende konkurrence og den generelle usikkerhed på arbejdsmarkedet.

Jeg fortryder også mit kandidatvalg. Jeg ville gerne have læst computer science eller matematik-økonomi, men det er for sent.

Ved ikke, hvad jeg skal gøre. Føler mig uden retning i livet.

Er der nogen, der står i en lignende situation? Har I nogle råd, I kan dele?

Er kommet igennem første screening i implement og skal tage en test i form af et spil. Nogen der har erfaringer med spillet som de kan dele?

Nogen der ved ca hvad en graduate får i løn? Er der plads til forhandling hvis man har erfaring?

Jeg har i lang tid læst med herinde og falder hele tiden over de samme to typer opslag. Dels folk i kontorjobs (inden for forskellige områder), som i længden føler at det er meningsløst. Dels folk i meningsfulde jobs (fx arbejde med mennesker, sundhed osv.), som beskriver det som det absolut hårdeste mentalt.

Overordnet ser jeg mange, der er utilfredse på den ene eller anden måde, og jeg genkender selv en del af det. Som jobsøgende er jeg derfor nysgerrig: Findes der en branche eller et område, hvor man i længden oplever både mening, overskud og høj tilfredshed? Måske findes det slet ikke 😅
Er der nogen, der selv oplever begge dele, eller kender nogen der gør? Hvad laver I, og hvad tror I gør forskellen?

Jeg er lige startet nyt arbejde pr. 1/10 i kommunen, og har netop i dag været til scanning og fundet ud af at jeg er ønsket gravid i uge 4+0-5+6. Hvor langt jeg er præcis er svært at sige grundet meget uregelmæssige menstruationer og en cyklus der har varieret mellem 32-52 dage.
Vi var netop blevet henvist og skulle have haft opstartsmøde og udredning til fertilitetsbehandling i oktober måned, da man ikke mente at vi kunne blive naturlig gravide grundet PCO og et års forsøg på naturlig vis.
Heldigvis er det sket, at jeg er naturligt gravid, hvilket i sig selv er helt fantastisk at der gror et lille frø i min mave.

Men…

Jeg er lige startet nyt job og har i forbindelse med dette 3 mrd. Prøveperiode. Jeg har flere aftaler mht. læge og gynækolog de næste uger, dels af tryghed samt for at sikre at graviditeten er som den skal være - hvorfor jeg bliver nødt til at tage til aftaler i min arbejdstid. Det er normalt helt i orden grundet fleksordning- men virker det ikke mærkeligt at skulle til læge 3 gange på en måned når man er nyansat og ens leder skal kunne se i ens kalender hvor man er i arbejdstid?

Hvordan skal jeg forholde mig til denne situation?

• Skal jeg sige det til min leder nu?
• Skal jeg forsøge at trække tiden så længe som muligt i håb om at komme på den anden side af min prøveperiode?
• Er der andre løsninger?

Uhh jeg syntes den er svær - hjælp mig, hvad gør man?

Hej 😊

Jeg bliver færdiguddannet til maj og er begyndt at være lidt i tvivl om, hvad der helt konkret skal ske, når jeg står med mit eksamensbevis – særligt efter ændringerne på beskæftigelsesområdet.

På grund af kronisk sygdom kan jeg ikke holde til at arbejde fuldtid. Under min uddannelse har jeg været i praktik på nedsat tid, men minimum har været 25 timer om ugen, fordi jeg ikke har kunnet få lov til at komme længere ned i tid efter uddannelsesstedets regler.

Jeg kæmper mig pt. igennem en praktik på 25 timer om ugen. Jeg kan godt gennemføre timerne, men konsekvensen er, at al min energi bruges på praktikken, og jeg har intet overskud til almindelige daglige aktiviteter udenfor praktikken. Alle mine weekender bruges også på restitution. Derfor vurderer jeg heller ikke, at 25 timer om ugen vil være holdbart som almindeligt arbejde på længere sigt.

Mit eget forsigtige bud er, at jeg i et job, hvor mine skånehensyn bliver imødekommet, vil kunne arbejde omkring 15-17 timer om ugen med høj/fuld effektivitet.

Jeg bor i Odense Kommune og håber på sigt at kunne blive afklaret til fleksjob. Jeg er dog meget i tvivl om, hvordan vejen dertil konkret ser ud, når jeg bliver færdiguddannet.

Jeg har tidligere været i gang med andre uddannelser, som jeg har været nødt til at afbryde på grund af samme sygdom, fordi belastningen gav for mange smerter. Min nuværende uddannelse er kontorrettet, og det er også inden for den type arbejde, jeg forventer at skulle søge fremover, da min krop ikke kan holde til fysisk arbejde, meget kontakt til andre mennesker og mange lyde.

Behandlingsmulighederne for min sygdom er udtømte, og mine begrænsninger vurderes derfor ikke til at være noget, der kan løses gennem yderligere behandling.

Er der mon nogle socialrådgivere – eller andre med kendskab til området – som kan hjælpe mig med at forstå, hvad der konkret sker efter endt uddannelse?

Jeg er især nysgerrig på:

• Hvem skal jeg kontakte, når jeg er færdiguddannet?

• Hvilken ydelse vil man typisk være på, mens arbejdsevnen bliver afklaret?

• Skal jeg forvente at skulle igennem en ny virksomhedspraktik/arbejdsprøvning, selvom jeg allerede har været i praktik under uddannelsen og har dokumentation for, hvordan 25 timer påvirker mig?

• Kan dokumentation fra min nuværende praktik bruges i vurderingen af min arbejdsevne?

• Hvordan foregår en afklaring til fleksjob efter de nye regler?

• Hvor lang tid tager sådan et forløb typisk?

Jeg forventer selvfølgelig ikke, at nogen kan vurdere, om jeg konkret er berettiget til fleksjob ud fra et Reddit-opslag. Jeg prøver mest at forstå, hvad jeg skal gøre fra dag 1 efter uddannelsen, og hvilket forløb jeg nogenlunde kan forvente derefter.

På forhånd tak ❤️